TRÆK STIKKET OG MÆRK ENERGIEN IGEN

Der er ikke noget mere vidunderligt end at trække stikket en gang imellem og tage en weekend væk for at fordybe sig helt i yogaen. Dag for dag vil du mærke, hvordan kombinationen af yoga, nærende mad og smuk natur kryber helt ind under huden på en transformerende måde.

I Yogaloft afholder vi årligt retreats, og vi elsker at finde det helt rette sted og sammensætte det helt rigtige program, så du får mest muligt ud af tiden væk fra din hverdag. Efter et retreat med Yogaloft vil du vende tilbage igen med fornyet energi i kroppen og et klart og roligt sind.

Her kan du få et overblik over, hvilke elementer et yoga retreat med Yogaloft indeholder. Du er også velkommen til at klikke dig videre og læse mere om tidligere eller kommende retreats.

Tag med os på retreat i 2020

ET YOGA RETREAT ER BALSAM FOR KROP OG SJÆL

Fordybelse, ro, natur, lækker mad og selvfølgelig masser af skøn yoga. Det er nogle af hovedingredienserne i alle Yogalofts retreats. Vi elsker at finde de perfekte rammer, så du trygt kan læne dig tilbage, tage en pause fra hverdagen med tid til at reflektere, åbne kroppen op med både aktiv og blid yoga og lade alle tankerne falde til ro.

Det er fantastisk at se, hvordan flere dage sammen på et retreat gør, at kroppen og sindet begynder at geare helt ned, så der bliver plads til at indoptage alt det nærende, som yogaen, omgivelserne, maden og naturen giver.

Det er vores mål, at du på et retreat med Yogaloft får et frirum til at skabe kropslig og mental udrensning, give kroppen styrke og vitalitet, så du kan tage glad og balanceret tilbage til hverdagen igen med redskaber til at integrere de gode vaner.

Aktiv og blid yoga hver dag

Vores dygtige undervisere guider dig i aktiv og blid yoga. Vi både styrker kroppen og giver den tid til at restituere. Yogasessionerne er nøje tilrettelagt både i forskellighed, dybde og styrke, så du både kan give slip på spændinger, mærke din indre kraft og tillade at overgive dig til den blide og indadvendte yoga.

Kombinationen er med til at balancere og skabe de bedste betingelser for at få det maksimale ud af dit retreat-ophold, og så du kan mærke dig selv og nuet fuldt ud. Vi krydrer ofte den fysiske yogapraksis med meditation, lydhealing og æteriske olier, der vækker sanserne og får sindet til at falde helt til ro.

En weekend fuld af smagsoplever 

Intet yogaretreat uden den lækreste og sundeste mad. Vi gør en dyd ud af at komplimentere yogaen med dejlig, økologisk mad, så din krop kan udrense og nulstille for herefter at blive fyldt op med god og nærende mad.

Vi bruger kun de allerbedste råvarer og serverer mættende måltider og snacks – altid vegetarisk og så økologisk som overhovedet muligt. Ofte følger vi de Ayurvediske principper for madlavning, hvilket kun bidrager til et yderligere fokus på sundhed, smag og den rette næring.

Glæd dig til et boost og en smagseksplosion, når vi sammen nyder måltiderne imellem retreat-programmet og tiden for os selv.

Et ophold midt i den storslåede natur

Vi ved, at smuk natur har en direkte indvirkning på, hvordan du har det. Derfor vælger vi altid de skønneste steder til vores yoga retreats, ofte nær skov og strand, hvor du har mulighed for at træde ud i naturen og suge til dig og lade op under åben himmel.

En stor del af at tage på retreat er også at kunne trække sig engang imellem. Måske for at sove lidt, læse eller reflektere i ro og mag. Det er vigtigt for os, at du befinder dig godt imens du er afsted, og at du på dit værelse føler, du har et frirum til bare at være dig, når du har brug for det.

Hvad enten du rejser alene eller tager afsted med en ven eller veninde, skal du have det rart. Derfor tilbyder vi dig at bo i enten enkeltværelse eller i et delt dobbeltværelse afhængig af, hvad du foretrækker.

BOOK DIT YOGA RETREAT I DAG

Hold øje med kommende retreats ved at klikke på Retreat i menulinjen.

Har du specifikke spørgsmål til et retreat, er du altid velkommen til at kontakte os ved at skrive en mail til yogaloftstudie@gmail.com. Du booker ligeledes din plads på samme mailadresse, og når vi bekræfter din plads, betaler du først depositum og sidenhen det resterende beløb via MobilePay 92634.

Ved evt. aflysning af retreatet refunderes din betaling naturligvis. Vi forbeholder os ret til at lave mindre ændringer i aktuelle yoga retreat-programmer.

Book nu eller stil os et spørgsmål

Vi glæder os til at byde dig velkommen på et at Yogalofts retreats!